En dag på Kami

  -10.05.2011

  -30.06.2010

 

Betingelser og Timepriser

  -Prisliste

  -Salgsbetingelser

 
 
   
 

Personalepolitik

KAMI STÅL skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder trives i et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Vi skal ved hjælp af vores personalepolitik tiltrække og fastholde dygtige og pålidelige medarbejdere.

KAMI STÅL er også en ”rummelig” arbejdsplads, og vi skal bl.a. løbende, i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, JobCenteret, Produktionsskolen i Faaborg og andre lokale - og regionale institutioner, være med til at give folk en chance for at finde ind på, eller tilbage til, arbejdsmarkedet, når dette er påkrævet.

 

 

Arbejdstider på værkstedet

                                                   Daghold              Morgenhold         

Mandag til og med torsdag             07.00 til 15.10       5.45 til 14.10      

Fredag                                         07.00 til 14.40       5.45 til 12.00        

 

Pauser

Frokost                                         09.00 til 09.15       09.00 til 09.15

Kaffe/rygepause                ca.       11.00 til 11.07       11.00 til 11.07

Middag                                         12.30 til 12.55       12.30 til 12.55    

 

 

Arbejdsmiljø

KAMI STÅL følger naturligvis alle gældende arbejdsmiljøregler, herunder hører, at alle ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Sikkerhedsrepræsentanten og en adm. medarbejder mødes én gang pr. kvartal og diskuterer sikkerhed og miljø på vores arbejdsplads. Mødet indledes altid med en gennemgang af maskiner, løftegrej etc. på værkstedet.

På disse møder udarbejdes en “køreplan”, som beskriver indsatsområder og tidsplan. Desuden angives, hvem der er ansvarlig for hver enkelt opgave i “køreplanen”. Et referat af mødet hænges op i frokoststuen til orientering.

 

 

Sundhedssikring

Alle medarbejdere på KAMI STÅL er med i firmaets sundhedssikring.

Forsikringen betales af KAMI STÅL og er skattefri for medarbejderen, ligesom evt. udbetaling fra forsikringen er indkomstskattefri. Forsikringen dækker behandling på private hospitaler og klinikker i forsikringstiden.

 

 

Overskudsdeling

KAMI STÅL har en god overskudsdeling for medarbejderne.

 

 

Ligestilling

Ved ansættelse af nye medarbejdere tages der hos KAMI STÅL udelukkende hensyn til de faglige kvalifikationer. Køn, race og alder vil ikke være afgørende ved nyansættelser.

 

 

Introduktion af nye medarbejdere

En ny medarbejder skal på sin første arbejdsdag sættes grundigt ind i alle de maskiner, medarbejderen skal anvende i sit arbejde, herunder naturligvis også alle sikkerhedsforanstaltninger.

Miljø og sikkerhed gennemgås af værkstedsformanden.

Medarbejderen skal derpå skrive under på, at han/hun har fået en gennemgang af miljø- og sikkerhedsmæssige regler og retningslinier.

Medarbejderen orienteres ligeledes om KAMI STÅL’s organisation, idegrundlag og administrative arbejdsgange. Denne gennemgang foretages af en adm. medarbejder.

 

 

Rygning

Indendørs rygning er ikke tilladt.

Udendørs rygning er tilladt i pauserne.

 

Overtrædelse af ovenstående regler vil medføre påtale.

I yderste konsekvens kan ledelsen give en skriftlig advarsel, som ved overtrædelse medfører bortvisning fra arbejdspladsen.

 

 

Alkohol og andre rusmidler

KAMI STÅL er en alkohol- og rusmiddelfri arbejdsplads, hvor der under ingen omstændigheder må indtages alkohol eller andre rusmidler i arbejdstiden eller i pauserne.

Eneste undtagelse er, når ledelsen giver en øl, eller ledelsen giver tilladelse til, at en medarbejder giver kollegerne en øl efter arbejdstid.